Louise er uddannet tekstilformidler fra Håndarbejdes Fremme og designteknolog fra KEA. På studiet blev hun særligt optaget af storytelling, konceptudvikling og værdibaseret marketing. Hun har selv gået på Suhrs, dengang den var en husholdningsskole – og har været elev på intet mindre end 6 forskellige højskoler.
Louise er nysgerrig på at lære nyt, og har på ingen måde gået den lige vej. Hun har blandt andet arbejdet som uddannelsesambassadør, kreativ ansvarlig ungdomspædagog, eventmedarbejder og som designer i modebranchen. Derudover har hun været hos Søtoftes Have, hvor hun lærte at dyrke gamle tomatsorter efter de regenerative principper, og fodre 800 frilandshøns.
Når Louise ikke arbejder på Suhrs, udvikler hun projektet @Arvestykke, hvor hun formidler om syning, genbrug og planteindfarvning.
Louise kan kontaktes på ll@suhrs.dk