Verdensmad – uge 27

Du behøver ikke rejse til fjerne verdensdele for at smage på verden – det kan du gøre midt i København!

Om kurset

Tag med på opdagelse i madkulturer fra hele verden! På dette kursus laver vi autentisk mad fra en række udvalgte lande – blandt andet Korea, Galicien og Japan –  og vi bager brød og laver søde sager, som smager af fjerne himmelstrøg.

Vi dykker ned i landenes madhistorie, traditioner og råvarer, og vi møder inspirerende personligheder fra andre kulturer, der deler deres madkultur med os og indvier os i deres glæde ved at stå i køkkenet og kreere smagfulde retter. Du kommer bl.a. til at møde Per Vinther, der har stået bag Copenhagen Kimchii Festival og Sachiko Kuramato fra Japan samt søstrene Aran fra Galicien. Og så får vi besøg af Cathrine Østerberg fra Østerberg Ice Cream – der finder inspiration til sin is i hele verden. Vi skal også arbejde med streetfood som tema, samt dykke ned i krydderiernes univers når vi tager på opdagelse i det mellemøstlige køkken.

 

Dato

30. juni 2019 til 6. juli 2019

Søndag d. 30. juni:
Kl. 14.00: Mulighed for ankomst og anvisning af værelser
kl. 15.00: Velkomst alle kursister

Lørdag d. 6. juli
Kl. 9:30 – 11:00: Vi spiser udvidet morgenmad og siger farvel (og på gensyn).

Du kan få flere praktiske informationer her. 

Pris

Kursist  – ikke boende: 4.500 kr.

Kursist – boende i delt to-mandsværelse: 6.000 kr.

Kursist – boende i enkeltmandsværelse: 7.000 kr.

Prisen inkluderer al undervisning, ekskursioner samt alle måltider i løbet af ugen.
Øl og vin kan købes til måltiderne.

RABATTER

Medlemmer af elevforeningen og studerende under 30 år:
500 kr. i rabat pr. kursus.

Tilmeldt mere end 1 kursus:
1000 kr. i rabat pr. efterfølgende kursus.

Rabatterne kan ikke kombineres.

 

Bestil materiale  Bliv ringet op  Tilmelding

Ugens kulinariske destinationer

  • Det koreanske køkken
  • Tapas fra Galicien
  • De Japanske smage
  • Is på Østerbro - og i Vietnam
  • Det mellemøstlige køkken og krydderiernes univers
  • Streetfood fra hele verden