Vi tror på, at hvert skridt tæller og at det bliver sjovere, når vi gør det sammen.
Vi lader den grønne omstilling begynde i køkkenet og bliver inspirerede af vegetariske ildsjæle og kokke med styr på den grønne gastronomi.
Kursusvært er Lars Sonne-Hansen, som er forstander på Suhrs Højskole, og med sig har han en perlerække af grønne gæster.
Vi skal blandt andet i køkkenet Camilla Skov, som er indehaver af bloggen Vegetarisk Hverdag. Camilla er ekspert i at lave vegetarisk comfort food: Mad, der smager fantastisk godt og som også kan laves i en travl hverdag.
Du møder naturligvis også højskolens egne undervisere, som arbejder med formidling og råvarer hver dag. Blandt andet Peter Nøhr, som er Suhrs’ grønne kok – og specialist i kreative og vildt velsmagende grøntsagsretter.
I vil både møde Peter i køkkenet og i selskab med kollegaen Asmus Gamdrup Jensen, som sammen driver virksomheden KOST. De vil give os en historisk vinkel på danskernes forhold til grøntsager.
Vi får besøg af foredragsholdere og hverdagsaktivister til fordomsfri diskussion. Og opdager, hvor meget vi selv kan bidrage med – også i hverdagen.
Du kommer blandt andet til at møde Signe Wenneberg, som er klimaaktivist, iværksætter og en inspirerende foredragsholder med mange tips til at gøre hverdagen bæredygtig.
Vi skal også en tur på Baka d’Busk: Nørrebro-restauranten, som Politiken havde følgende at sige om:
Dagen begynder med sang og slutter med grønne snacks, en øko øl, eller et glas naturvin i vores hyggelige byhus midt i København.
Denne uge er vegetarisk, men du kan sagtens være veganer eller normalt spise kød. Alle er velkomne.
Du kan både vælge at bo på skolen eller i egen bolig under kurset. Vi bor i et hyggeligt byhus midt i København med dejlige værelser.
Pustervig ligger få minutters gang fra nørreport i en sidegade, som er fredelig, men stadig tæt på alting.
Kurset kører fra søndag den 5. juli – lørdag den 11. juli
Du kan få flere praktiske informationer her.
Kursist – Ikke boende: 4.500 kr.
Kursist – Boende i delt to-mandsværelse: 6.000 kr.
Kursist – Boende i enkeltmandsværelse: 7.000 kr.
Prisen inkluderer al undervisning, ekskursioner samt alle måltider i løbet af ugen.
Øl og vin kan købes til måltiderne.
OBS: DER ER VENTELISTE PÅ STUDIE-PLADSER PÅ KURSET.
SÆRPRIS for studerende under 30 år eller for medlemmer af Suhrs Elevforening. (Boende på sovesal eller som dagelev): 2950 kroner. OBS: Begrænset antal pladser. Gyldigt studiebevis medbringes ved kursusstart.