+45 33 12 80 53

Kort om Suhrs

Madhøjskolen i hjertet af København

Suhrs Højskole ligger midt i København og er en fagspecialiseret højskole inden for mad. Vi har fokus på mad i et bredt perspektiv og udbyder både lange og korte kurser.

Vi bygger videre på mere end 100 års erfaring fra vores tid som Suhrs Husholdningsskole, og et engageret hold af ildsjæle underviser i dag på skolen.

Læs om vores værdier – Suhrs 5 fem.

Vores elever

De fleste elever er mellem 20 og 25 år og har en grundlæggende interesse og nysgerrighed for mad.

På skolen får eleverne et fællesskab omkring mad og mulighed for at nørde maden sammen. Du behøver ikke være specialist, inden du starter – både eksperter og nybegyndere er velkomne.

Læs, hvad vores elever fortæller om højskolen her.

Livet på Suhrs

Undervisningen på skolens lange kurser veksler mellem hovedfag, valgfag og fælles projekter, fag og events samt en unik kulinarisk rejse til Italien.

Hverdagen på højskolen er naturligvis fyldt med mad og en masse højskoleaktiviteter som fællessang, højskoleeftermiddage, samfundsdebat, fællesmiddage, fester og tid til fordybelse.

Læs mere om hverdagen på Suhrs her.

Vores faciliteter

Højskolen holder til i de historiske lokaler i Pustervig 8 i det centrale København, hvor skolen har ligget i over 100 år. De gamle lokaler er nyrenoverede og indeholder i dag blandt andet to store, moderne køkkener, et kreativt værksted og en elevlounge.

Du kan selv vælge, om du vil bo på højskolen eller være dagelev. Omkring halvdelen af eleverne bor her, mens resten bor rundt i København. Hvis du er dagelev, har du selvfølgelig samme adgang til fællesaktiviteter som de boende elever, og du kan spise alle dine måltider på skolen.

Har du lyst til at besøge skolen? Book en rundvisning her.

Suhrs året rundt

Udover vores lange kurser afholder højskolen også korte kurser, aftenkurser, gastronomisk teambuilding og madforedrag. Vi arrangerer også løbende events, hvor alle er velkomne.

Læs mere om vores korte kurser her.

Læs mere om teambuilding på Suhrs her.

Læs mere om vores andre arrangementer her.