TOPPEN
Fag

Foodtrends

Spot kulinariske trends

I faget Foodtrends undersøger vi det nyeste inden for madtendenser og kulinariske trends – restaurantkoncepter, råvarer og spiseoplevelser. I køkkenet leger vi selv med anretning og kreativ og innovativ mad. Vi tager de sociologiske, historiske og kulturelle briller på, når vi snakker oplevelseøkonomi, udvikling og mad og trends over tid. For hvorfor og hvordan opstår trends – og hvorfor dør de igen?

Hvad sker der på madscenen i København?

Vi tager på trendspotting i København for at få et indblik i de kulinariske hotspots (og besøger bl.a. Kødbyen, Torvehallerne, Westmarket, jægersborggade og Copenhagen streetfood) for at finde ud af, hvad der rører på sig. Vi snakker med iværksættere og sætter fokus på byens og bydelenes kulinariske udvikling gennem årene.

Ta’ på en trendspottingtur til Berlin

Vi drager et par dage til Berlin, for at se på hvordan den tyske hovedstad adskiller sig fra København, og hvilke trends vi kan finde der. På baggrund af mange års indgående kendskab til byen vil du blive introduceret til Berlins undergrundsscene indenfor mad og være med til at smage og opleve nogle af de nyeste trends.

Lav eksperimenter i køkkenet

I køkkenet udforsker og afprøver vi de mange trends og tendenser. Vi arbejder med superfoods, fermentering, street food og tester koncepter og nye typer råvarer af. Køkkenet bliver vores legeplads, hvor du får mulighed for at teste dine idéer og få feedback på alt fra koncepter til mad.

Mød vores underviser og elever

Magnus Lykke Houvenaeghel (mlh@suhrs.dk) –  uddannet kok på Restaurant Tinggården og har tidligere arbejdet på bl.a. Hotel D’Angleterre. Han udfordrer gerne den gængse opfattelse af alt fra superfoods til fermentering og lader kreativiteten få frit spil, når han er med i køkkenet eller tager på restaurantbesøg i København.

Anne Marie Fogh Larsen (amfl@suhrs.dk) – en del af Irmas medlemsbestyrelse, en aktiv del af Stop Spild af Mad. Hun har arbejdet professionelt med mad i mange år, både i køkkenerne på Suhrs, men også med det mere teoretiske og filosofiske aspekt omkring maden. Hendes syn på foodtrends udspringer både af maddebatter fra hele verden, men også af hendes mange restaurantbesøg både i København og Europa.

MariaSèbastienHannah og Jon er vores elever, der valgte Foodtrends som hovedfag. Se, hvad de mener om faget.