+45 33 12 80 53

Forår 2018

Få dit livs forår på Suhrs

På Suhrs Højskole kan du dyrke din madinteresse, uanset om det er gastronomi, bæredygtighed eller sundhed, du går mest op i – eller hvis du bare generelt er glad for mad.

Du bliver en del af et helt unikt fællesskab med masser af hands-on læring i køkkenerne og god stemning omkring bordet ved de mange fælles måltider.

I foråret 2018 starter det lange kursus den 7. januar og kører indtil den 30. juni.

Du kan også vælge at starte den 4. februar eller den 11. marts og slutte den 30. juni.

Læs mere om datoer og priser her.

Dit udbytte

Med et kursus på Suhrs Højskole kan du opbygge dine madfaglige kompetencer og få et netværk af mennesker med interesse og nysgerrighed for mad.

En del af vores elever bruger kurset til at afklare uddannelsesveje, lære byen at kende eller til at finde jobs i den stadig voksende madbranche i København – andre tager på Suhrs for at få et pusterum fra hverdagen og opleve et stærkt fællesskab.

Uanset hvad din grund er til at vælge Suhrs, er du velkommen!

Læs flere grunde til at vælge Suhrs her.

Fag

Vi har en bred vifte af fag, og du bliver undervist af lærere, der både er engagerede ildsjæle og fagligt dygtige på hver deres felt.

Det lange kursus er delt i to moduler, og på hvert modul har du et hovedfag, et stort valgfag, en række mindre valgfag samt fællesfag.

Herunder kan du se, hvilke fag der ligger overfor hinanden på forårets kursus.

1. MODUL (7. januar til 11. marts)

HOVEDFAG: Movetrition // Foodtrends

STORT VALGFAG: Iværksætteri // Foodlab

ØVRIGE VALGFAG:
Grundkøkken // Foto & Video
Madpolitik & Systemkritik // Mesterlære

2. MODUL (11. marts til 30. juni)

HOVEDFAG: Gastro // Omstillingsagent

STORT VALGFAG: Storbyindianer // Sundhed & Ernæring

ØVRIGE VALGFAG:
Grøn Gastronomi // Tag Ordet
How to Bake // Tankeføde
Urban Vandsport // Det Søde Køkken

Fagene vælger du først, når du starter på skolen.

Folkemøde og rejse til Italien

I løbet af foråret rejser vi 10 dage til Italien, hvor vi smager os gennem landet. Vi møder lokale producenter, besøger små restauranter og får den italienske madkultur helt ind under huden.

Du kan læse mere om rejsen til Italien lige her.

Det er blevet en tradition på Suhrs, at forårsholdet også deltager i Folkemødet på Bornholm. Her overtager vi en hel dag Højskolernes Folkekøkken og serverer mad til Folkemødets gæster. Køen plejer at blive lang, når Suhrs går i køkkenet og serverer lækre retter!