Efterår 2019

Slip sanserne løs på Suhrs

På Suhrs Højskole kan du dyrke din madinteresse, uanset om det er gastronomi, bæredygtighed eller sundhed, du går mest op i. Men Suhrs er også for dig, der bare gerne vil lære København at kende og som synes at højskoleliv og god mad er en fin kombination.

Efterårskurset på Suhrs er på 19 uger og begynder d. 11. august 2019, men med mulighed for at deltage i et kortere forløb.

hvornår starter vi?

  • 19 uger – 11. august til 21. december
  • 12 uger – 29. september til 21. december

Læs mere om datoer og priser

På Efterårskurset på Suhrs har vi tre gennemgående linier med forskellige tilgange til, hvordan du kommer til at arbejde med maden, byen og vores omverden.

Gastro – Gastronomi, håndværk, eksperimenter
Omstillingsagent – Grøn mad, miljø og bæredygtigt design
København – Oplevelser, kultur, madtrends

De tre linjer arbejder sammen på kryds og tværs, så dit valg af linje afhænger mest af, hvad du er mest nysgerrig på.

Du behøver ikke på forhånd at vælge linje, og vælger du et helt kursus er der mulighed for at skifte linje halvvejs.

Du vælger også en række valgfag, fx. Det søde køkken, hvor du får Jon fra Bagedysten 2018 som underviser, eller som vi kender ham  –  Jon der gik på Suhrs i efteråret 2014.

Herunder kan du se hvordan fagene er placeret i en typisk uge på Suhrs

Læs mere om alle fagene

 

 

"HER ER HJEMLIGHED OG STORBYLIV FORENET I ET" Fra Suhrs Fem Fed

VERDENSKØKKEN, MADEVENTS & REJSE TIL ITALIEN

Verdenskøkken er et af Suhrs mest populære fag. Her laver vi mad og udveksler kultur med mennesker, der er vokset op i en anden madkultur end den gængse danske. I efteråret får vi blandt andet besøg fra Sri Lanka, Iran og Mexico.

Du kan også se frem til vores MadX- arrangement, hvor en gastronomisk ildsjæl overtager undervisningen i 3 dage og – i samarbejde med eleverne – skaber en helt særlig pop-up restaurant. I efteråret er det Mikkel Karstad, der står for MadX. Karstad er kok, madstylist og forfatter til flere fantastiske kogebøger, heriblandt Evergreen og SPIS.

Til vores legendariske julefrokostarrangement får vi denne gang besøg af Rub & Stub, som arbejder med bæredygtig madkultur. Sammen med Rub & Stub og vores fantastiske elevforening skal vi arrangere et brag af en fest!

I løbet af efteråret rejser vi 10 dage til Ligurien ved Middelhavet og den sydlige del af regionen Piemonte. De første dage bor vi ved kysten, og derefter flytter vi lidt ind i landet. På den måde har vi mulighed for komme tæt på forskellige slags råvarer og producenter. Vi møder lokale producenter, besøger små restauranter og får den italienske madkultur helt ind under huden. Du kan læse mere om rejsen og se en film fra turen lige her: Med Suhrs i Italien

TILMELD DIG EFTERÅRET 2019

Bestil materialE om efteråret 2019

Book en rundvisning